431 / 610
Det kgl. danske V idenskabernes Selskab.
4 1 3
Videnskabernes Selskab af 5. Oktober 1774. Suhm afgav en
Gang følgende Votum:
»Da Selskabet er frivilligt, saa bør det ej paalægge sig
andre Love end det selv igjen kan ophæve; hvorfor jeg i Alt
er enig med Hr. Konf. Raad Hielmstierne ; og finder jeg ikke,
at det er nødvendigt, at gjøre Forslag og indsende dem til
Kongen, om Videnskabernes Tarv i Almindelighed hos os;
baade fordi Selskabet bør blive inden sin egen Cirkel, saa og
fordi fast Intet herudi kan udrettes uden Penge.«
Suhms Friheds- og Uafhængighedsfølelse kommer ret til
Syne her, men han trængte ikke igjennem med sin Anskuelse.
Efterat Hielmstierne, Selskabets Præsident, var død den
18. Juli 1780, modtog Selskabet en Kancelli-Skrivelse af 5. Au
gust 1780, som tilmeldte det Kongens Resolution: at Selskabet
skulde udmelde to af dets Medlemmer, som skulde modtage
af den Afdødes Ro alle Selskabet tilhørende Effekter, Papirer
og Regnskaber m. m., som fandtes i det, og hertil valgtes
Luxdorph
og
Suhm,
begge to den Afdødes bedste Venner.
Kort efter, endnu i samme Aar, valgtes en Kommission, som
skulde ordne Selskabets hele Penge- og Regnskabsvæsen, og
et af Medlemmerne i denne Kommission blev Suhm. Dette
førte til, at der blev udnævnt en bestandig Kasse-Kommission
paa tre Medlemmer, og de første, der bleve valgte, vare
Suhm,
Erichsen
og O.
F. Muller;
de holdt det lørste Møde den 17.
Januar 1781.
Ved et Reskript af 25. December 1767 skjænkede Kongen
Selskabet en Sum af 800 Rdl., hvis Renter skulde anvendes
som Belønninger for de bedste Afhandlinger, der maatte ind
komme for visse af Selskabet udsatte Prisspørgsmaal i Historie,
Fysik og Mathematik med derhen hørende Videnskaber. Det
blev overdraget
Luxdorph , Suhm
og
Carstens
at foreslaa det
første historiske Prisspørgsmaal. Da Selskabet 1792 deltes i
Klasser, blev Suhm naturligvis Medlem af den historiske
Klasse, og han har da baade før og efter dette sidst nævnte
Aar været med til at foreslaa de historiske Prisspørgsmaal. I
Reglen valgte man hertil Æmner fra den nordiske eller den
danske Historie, og ved nogle af dem vides det, at Suhm har
affattet Spørgsmaalene. Det er ikke uden Interesse at see,
hvad Suhms Tanker drejede sig om ved disse Lejligheder, og
de af ham proponerede Opgaver skulle derfor nævnes her.