Afhandlingen fik Prisen tilkjendt, og den blev trykt paa
Videnskabernes Selskabs Bekostning. Den udkom 1786 med
Titlen: »Om den gamle nordiske Digtekonst, dens Grundregler,
Versarter, Sprog og Foredragsmaade, et Priisskrift. Kbh.,« 4°,
og nu stod Forfatterens Navn paa Titelbladet:
John Olafsen.
Denne udmærkede Lærde, der var født 1731, blev arnamag-
næansk Stipendiar og levede kun for Studiet af sin Fødeøs
gamle Sprog og Literatur. Det Væ rk, han fik belønnet med
Videnskabernes Selskabs Pris, er det eneste af større Omfang,
som han har forfattet, thi han virkede beskedent ved at lade
sine Kundskaber komme Andres Arbejder til Gode. Men hint
Værk har gjort hans Navn uforglemmeligt i den nordiske F ilo
logis Historie. John Olafsen døde i Aaret 1811.
Fra Aaret 1785 er der bevaret følgende karakteristiske
Brev fra Suhm til Konferentsraad Jacobi, der var Sekretær i
Videnskabernes Selskab, som netop angaar Prisopgaver:
P. M.
Det er vanskeligt at sætte spørsmaal ud, allerheldst for mig,
som ved at arbeide saa meget i det fag, troer enten at de ere
uopløselige, og altsaa forgiæves at spørge derom, eller og at de
ere opløste. Imidlertid foreslaar jeg dog følgende:
1. Have Anglerne været Suever, som Tacitus siger, eller og
have de været Saxer, som deres nabolaug og connexion med Sax
erne i 5 sæculo og derefter, og det Angel Saxiske sprog i Engel
land synes at vise.
2. Naar døde Svend Estrithsen, enten 1074, som Ælnothus
skriver, eller 1076, som Gregorii 7 breve synes at vise.
3. Naar kom Bleking til Danmark; Efter Wulsthan synes det
i 9. Sæculi slutning, at have hørt Sverrige til.
4. Naar opkom Vorned Rettigheden i Sieland og paa smaa
øerne; var den strax af samme beskaffenhed som den blev siden.
Dog en gal kan spørge mere end ti Vise kunne besvare.
Lev vel, elsk og ynd altid den, som elsker ham.
K havn
d. 21 M aij 1785.
P. F. Suhm.
J. Olafsens Prisskrift om den gam le nordiske Digtekunst.
4 1 7
B r u u n , P . F . S u h m .
27