4 2 2
Peter Frederik Suhm.
finder dets Bifald (thi paa Kritiker af enkelte Steder indlader
Selskabet sig ej), erholder Forfatteren for hvert trykt Ark af
de poetiske Stykker en Belønning af 10 Rdl. og af de pro
saiske 5 Rdl. saasnart Stykket er trykt.«
Herved kom Sel
skabet ind i en Retning, som egentlig ikke var ny for det, da
det fra sin første Begyndelse, foruden at modtage Besvarelser
af de Prisopgaver, som det udsatte, ogsaa modtog alle Slags
Værker og Afhandlinger, til hvilke Forfatterne selv havde valgt
Æmnerne, naar de hørte til Smagen og de skjønne Viden
skaber, f. Ex. Anmærkninger om den theoretiske og kritiske
Del af de skjønne Videnskaber, over Skuepladsens Forbedring.
Men Selskabet havde ikke ret havt Held med sig med Hen
syn til denne anden Række af Skrifter, som det havde ønsket
at fremkalde, om end Ewald havde indsendt flere af sine Ar
bejder til det. Nu gav det Slip paa den første Række af Op
gaverne, hørte op med at være toneangivende, raadgivende, og
blev hjælpende, støttende.
Et Aars Tid efter fik Selskabet tilsendt »Sigrid, et heroisk
Syngespil« af Forfatterinden Madame
Birgitte Catharina Boge,
som ønskede det trykt paa dets Bekostning. Det var det før
ste Skrift, der i lang Tid var forelagt Selskabet, og Sekretæren
anbefalede hendes Anmodning.
Det cirkulerede blandt Med
lemmerne, som i det Hele vare vel stemte imod det.
Suhm
voterede saaledes: »Jeg kan ej erindre rettere end at vi have
lovet at lade Pjecen trykke og ej alene at give en Hjælp der
til [som Carstens havde foreslaaet], dog kan det være at jeg
tager Fejl.
Ved at læse Skriftet syntes mig ganske godt
derom, men om det vil gjore Virkning paa Theatret, deiom
kan jeg ej dømme.
Kbh. 26. Nov. 1789. Suhm.«
Der vo
teredes for og imod, men saa kom
Malling
med sin Dom og
den var ikke blid. Malling skrev: »Fortællingen [o: Indholdet]
er Kammerherre Suhm s, og dens Værd kj ender baade Sel
skabet og Publikum. Omarbejdningen for Theatret er altsaa
det, der egentlig falder under Selskabets Bedømmelse, naar
der er Spørgsmaal, om det kan antages til at trykkes paa
Selskabets Bekostning, og om saadant offentligen siges. Jeg
har læst det meget nøje igjennem, men finder det som Skue
spil langt under Kammerherrens Fortælling som Fortælling
betragtet, og dog har Forfatterinden havt baade Fortælling og
Sprog for sig, men Kammerherren selv skabt begge Dele. I