436 / 610
4 1 8
Peter Frederik Suhm.
Paa Foden af Siden har Suhm skrevet: verte, og hvad
der staar skrevet paa den næste Side viser, at disse projek
terede Spørgsmaal have været fremtagne et Par Aar efter.
Suhm skriver nemlig * :
Mig synes at enten n. 2[?] kunde udsættes, thi 1. kan det ei
blive meget vidtløftigt, 2. kunde udenlandske og tage deel deri.
Man kunde og opgive: hvor den Valadur, en Russisk eller
Polsk Konge, har regieret, som var gift med Richiza, enke efter
den danske Prinds Magnus, og som var fader til Sophia, Valde-
mari 1 Dronning.
Er meget particulier.
Hvorfor ophørte videnskabernes flor paa Island ei længe efter
dets foreening med Norge?
H afniæ d. 14 N ovbr. 87.
P. F. Suhm.
Gjennemløber man Listen over Medlemmerne af Viden
skabernes Selskab, saaledes som den er meddelt i Molbechs
Skrift om Selskabets Historie, vil man finde, at det kun er faae
Medlemmer, der ere bievne indproponerede af Suhm**, nem
lig Professor
Skule Thorlacius,
1789,
J. C. d’Ansse de Villoison,
1779, engelsk Legationspræst
James Johnstone,
1783.
Det
samme Skrift indeholder en anden interessant Oplysning om
den Plads, som Suhm indtog blandt Medlemmerne. Da dettes
Præses, Gehejmeraad Luxdorph, var død den 13. August 1788
og der skulde vælges en Efterfølger, fik ved det foreløbige
Valg
Andreas Peter Bernstorff
og
Sulim
de fleste Stemmer.
Ottende Dagen efter fandt det endelige Valg Sted, og Greve
Bernstorff
blev valgt til Præses. Aaret efter at Suhm var død
omtalte
Nyerup,
1799, at Selskabet havde begaaet en Brøde,
ved ikke efter Luxdorph’s Død at have valgt Suhm til Præses.
* D et Følgende m aa referere sig til Noget, som har væ ret forelagt
Suhm , m en som ikke lejendes.
**
Suhm indproponerede
Rasm us Nyerup
i B egyndelsen a f Aaret 1796,
m en Forslaget indk om for sildigt, saa at V alget m aatte udsæ ttes.
Den
1. A pril 1796 kom han paa V alg, m en han faldt igjenn em . Først den 3. Ja
nuar 1823 blev N yerup valgt til M edlem a f V idenskabernes Selskab, propo-
neret af Professor
Jens Møller.