95 / 610
tiarum,
og hvo r allerede p : 67 findes de N yeres
Cohæsions,
Elastiske
og
Attractions
K ræ fter form od ed e, og p : 2 2 8 . et
Skim t a f
Newtons Theori
om Farverne.
Der er endnu en Afhandling i dette Tidsskrift, som maa
omtales, thi den er den vigtigste af dem alle. Den har Titlen:
»Om Oekonomien,« i andet og tredie Bind, hvilke begge ud
kom 1763. Hvad der giver denne Afhandling sin Betydning
er, at den indeholder en Kritik af Forholdene i Norge baade
hvad Agerdyrkning, Fiskeri, Handel og Industri, f. Ex. Bjærg-
værker, angaar, men tillige en Anvisning til Forbedring i de
bestaaende Forhold. Suhm taler paa det ivrigste imod det
store Forbrug af Brændevin og den udbredte Brændevinsdrik
ken; han fremsætter Forslag, som vistnok have forbauset
mange paa den Tid, f. Ex. »Alle Laug burde ophæves, thi de
lægge Baand paa Vindskibeligheden,« »Finmarken burde have
Frihed at handle med alle Kongens Undersaatter uden For-
skjæl. Det samme bør og siges om Island.« »Alle Monopo-
lier burde afskaffes og aldrig herefter tillades.« Som man
seer: Suhm er en erklæret Tilhænger af den frie Handel, han
er en ren og skjær Manchester-Mand.
Suhm, som var fordybet i Studiet af Middelalderens Hi
storie, som spekulerede over mange af det menneskelige Livs
alvorligste Problemer, han havde Tid til at granske Trond-
hjems Stifts og Bys Toldregnskaber, han kunde faa Plads til
at beskjæftige sig med Bjergværksdriften i Norge, han kunde
stille sig den Opgave, al fremkomme med Forslag til Normænde-
nes moralske Forbedring, til Vejvæsenets Udvikling i Norge og
meget andet. Sandelig, der sad et Hoved paa ham med en
Hjerne, som kunde rumme meget. Der var dog nogen Anled
ning for Suhm til at komme ind paa disse Studier, thi han
var selv Landmand. Etatsraad Lorentz Angell ejede Gaarden
Grilstad, som ligger i Strinden omtrent en halv Mil Nord for
rrondhjem ved Søen. Det var ingen indbringende Gaard; be
standig havde der maatte kostes meget paa den, eftersom den
laa paa en Skraaning, saa at Regnen førte Mulden ned i Ha
vet". Efter Fru Angells Død tilfaldt denne Gaard Sulims, og
Ved Aaret 1832 siges det, at Grilstad er en god Gaard, beliggende
ved Landevejen til Størdalen og skyldende 2x/6 Spd.; Gaarden har en smuk
Beliggenhed, fornøden Havn og Skov, og fem Husmandspladser. Paa dens
Grund er der endel Gravhøje. .7.
E. Kraft,
Topographisk-statistisk Beskri
7 8
Peter Frederik Suhm.