97 / 610
80
Peter Frederik Suhm.
nerus sagde jo, at Præsternes Kundskaber trængte til at op
friskes.
Der var en Mand i Kjøbenhavn, som havde Tanken aaben
for hvad der boede i Suhm, og som var overbevist om, at han
burde søge en større Virkekreds end Trondhjem kunde give
ham, om han end maaske ogsaa mente, at han selv vilde
kunne høste Gavn af ham. Denne Mand var
Jakob Langebek.
Allerede 1757, den 3. December, skriver han: »Gud give Etats
Raaden var her i Staden, jeg haaber vi vel skulde være hin
anden til Tjeneste.« Den 3. Januar 1761 hedder det i et
Brev: »Jeg ønskede vi havde Hr. Etats Raaden her nede hos
os, da her er mange Ting, jeg kunde behøve hans daglige
Hjælp og Raadførsel udi.« Og den 24. Juli 1762 siger Lange
bek: »Jeg synger endnu mit gamle Omkvæd: Naar vil Etats
Raaden komme herned til os? Efter min foranderlige Hel
bred er det uvist, at jeg oplever den ellers forønskte Dag54.«
Dette Ønske skulde Langebek dog se opfyldt, thi i Be
gyndelsen af det næste Aar vidstes det i Kjøbenhavn, at Suhm
vilde flytte tilbage til sin Fødeby. Den 19. Februar 1763 skri
ver Dass til Suhm: »Min Længsel har paa nogen Tid været
temmelig stor efter at see Brev fra min Herre, siden jeg havde
hørt, at de havde besluttet at flytte til Kjøbenhavn. Deres
højstærede af 20. Januar sidstleden har jeg og rigtig bekom
met med de derhos nedsendte Sager, og seer deraf Deres fulde
Forsæt.«
Det var paa en Maade ikke godvilligt, at Suhms forlod
Trondhjem, idetmindste var der ogsaa en ydre Bevæggrund,
der lørte dem til at gjøre et saa stort Skridt, som det var at
drage bort fra den By, hvor de have levet siden 1752. Denne
Bevæggrund var et fuldstændigt Brud med
Thomas Angell.
Som tidligere fortalt, maatte Suhm gaa ind paa, at han og
hans Kone skulde blive i Trondhjem og bo i Hus sammen
med Fru Sara Angell og hendes Svoger Thomas, og da denne
lorestod alle Ting i pekuniær Henseende, saa var det let at
torudse, at der kunde fremkomme Vanskeligheder, for at Sam
livet med ham kunde fortsættes aldeles fredeligt, thi, som Aa
rene gik, maatte Suhms dog vist mere og mere føle det pin
lige i, at leve som i et Umyndigheds Forhold ligeoverfor Tlio-