105 / 289
Lærlingesagen
1 0 1
Der oprettedes nu en Ekspektanceliste for læresøgende, og i Løbet
af 1924 viste det sig, at der var unge Mennesker nok, som vilde i
Murerlære, men at det var vanskeligt at skaffe Pladser til dem. Da
der imidlertid var adskillige Laugsmestre, som efter det beskæftigede
Antal Svende burde kunne have flere Lærlinge, nedsattes et Lærlinge
udvalg bestaaende af Murermestrene A. V. Giinther (Lormand), Pr.
Pugmann og Esper Eising med den Opgave at paaligne Mestrene et
passende Antal Lærlinge, føre Tilsyn med den tekniske Skoleunder
visning og have Indseende med hele Lærlingeuddannelsen.
I de følgende Aar fungerede Lærlingeanvisningen upaaklageligt,
men Antallet af læresøgende paa Ekspektancelisten voksede stærkt,
saaledes at der i 1930 var noteret ca. 260 unge Mennesker.
I Foraaret 1931 beskæftigede Laugets Medlemmer 217 Lærlinge,
og samtidig var Antallet af læresøgende vokset til ca. 300. Da der
ikke var nogen Mulighed for at skaffe det fornødne Antal Lære
pladser inden for en overskuelig Fremtid og man under disse Forhold
fandt det forkert at fortsætte med Ekspektancelisten, vedtoges det
indtil videre at suspendere denne og samtidig ændre Bestemmelserne
saaledes, at Laugsmestrene igen frit kunde antage deres Lærlinge.
En Revision af Lærlingelovgivningen spøgede stadig i disse Aar.
Allerede i 1925 havde Socialminister F. J. Borgbjerg fremsat Lov
forslag herom, og i Aarenes Løb blev der fremsat 9 forskellige Ud
kast, som imidlertid alle blev forkastet af Rigsdagen. Først det 10.
Forslag lykkedes det at faa gennemført1.
Før dette Lovforslag, som bar Præg af, at de daværende Ministre,
Johs. Kjærbøl og Ludvig Christensen, selv var gamle Haandværkere
og havde haft meget med Lærlingeforhold at gøre, forelagdes Rigs
dagen, blev det bl. a. sendt til Dansk Arbejdsgiverforening, hvor
Laugets Oldermand, Esper Eising, dengang var Næstformand. Older
mand Eising fik hele Forslaget til Gennemgang, og et nedsat Udvalg
fra Arbejdsgiverforeningen, Haandværkets Fællesrepræsentation og
Industriraadet udarbejdede saa paa Grundlag af Oldermand Eisings
Gennemgang et Ændringsforslag, der blev sendt til det Folketingsud
valg, der behandlede Sagen, og som man senere førte Forhandlinger