115 / 289
Oldermandsskifter
I I I
OldermandEsper Eising afhentedeÆresoldermandeni hans Hjem
paa Norgesmindevej og kørte hamtil Denkgl. Skydebane, hvor de
blev modtaget med Hornsignaler og budt Velkommen af Laugsbe-
styrelsen og de indbudte Gæster. Man gik derefter til Bords i føl
gende Orden: Orkesteret, Æresoldermanden, ført af Oldermanden,
Gæsterne, ført af Laugsbestyrelsen, og derefter alle Medlemmerne.
Disse havde dannet Espalier fra Foden af Trappen og til Døren,
hvorigennemÆresoldermanden traadte ind, da han gik til Bords;
alle stodmed lyse Bøgegrene i de oprakteHænder, saaledes at Pro
cessionensaa at sigebevægede sig gennemenlang Æresport af lyse
grønt Bøgeløv. Ved Foden af Trappen traadte enFanevagt fremog
gik foran Processionen til Oldermændenes Pladser, bag hvilke Lau
gets Banner var anbragt.
Efter at OldermandEisinghavde budt saavel Gæster somLaugets
Medlemmer Velkommen, traadte et Laugsmedlemfremog reciterede
følgende Velkomsthilsen til Æresoldermanden (forfattet af Biblio
tekar Carl Dumreicher):
»Vor Velkomst staar ved vor Hæderplads. Vor Fest er begyndt dermed.
Velkommen i Aften, Andreas Wildt, paa dette ærværdige Sted —
her, hvor Du selv saa ofte var Vært, naar vort Laug var samlet til Fest!
Men nu er det os, der er Værter, og Dig, som er Æresgæst,
og os, som skal byde Velkommen, og Dig, som skal lytte til,
hvad alle de Mestre, som her er mødt, i Aften ønsker og vil.
Fanfaren blev blæst ved Dit Komme, saaledes hilses en Mand,
der gennem sit Liv og sit Virke gavned’ og smykked’ sin Stand.
Saa førtes du op paa Salen, men forrest gik Fanernes Vagt —
de Mærker og Tegn, som du altid har søgt at tjene af al Din Magt,
og Du gik under Buer af lysegrøn Bøg, under Majmaaneds skønne Symbol,
Du, som selv i den haardeste Mørketid har troet paa Løvspring og Sol.
Det var Hverdagens Kampe og Arbejdets Kaar, som kræved’ Din Tid og Din Kraft,
og Aar, som krævede fuldt og helt. Ro har Du sjældent haft.
Men Du bar det med brede Skuldre og gav os hele Din Sjæl.
Nu har Du Lov at raste lidt og se mod en Milepæl,
der minder om
23
Aar — en lang og en vanskelig Vej,
men ogsaa om Dagen med Takken derfor: I Aar den
20
. Maj.