2 1 4
Laugets ældre H istorie
Nederst paa Bladet staar der: »Johandes Magni. £.«
Dette paaforede Blad var noget snavset, hvorfor Anker Kyster
løsnede det for at rense det; herved gjorde man et overraskende Fund,
idet det viste sig, at Bogbindet paa Indersiden var foret med en Del
trykte Blade fra en gammel Bog; de har ved Protokollens Indbin
ding været anset som Makulatur, men blev nu løsnet fra Bindet og
forelagt Det kgl. Bibliotek til Undersøgelse, hvor nuværende Over
bibliotekar R. Paulli konstaterede, at de hørte til en gammel latinsk
Læsebog, trykt af den bekendte og ansete Bogkunstner Lorentz Bene-
dict, som i sine Bøger anvendte meget smukke Typer og Ornamenter.
Han virkede i København i den sidste Halvdel af 1500-Tallet og
var formentlig fra Tyskland.
Disse Blade havde særlig Interesse derved, at baade Titelblad og
Slutningstitel var bevaret, og at Det kgl. Bibliotek ikke ejede denne
Bog og derfor ønskede at indlemme den i sine Samlinger, hvilket
Laugsbestyrelsen indvilligede i. Biblioteket lod Bladene rense og ind
binde, og Bogen er nu registreret under den danske Afdeling, Katalog
Nr. 52, Side 14. Forfatter: Hermanno Schottennio, Titel: Confabu-
lationes Tyronum etc. Eksemplaret er vistnok det eneste eksisterende,
men ikke komplet; af 96 Sider mangler de 40. Paa Bogens forreste
hvide Blad har Biblioteket skrevet: »Gave fra Murerlauget«. Titlen
oversat til Dansk lyder:
»Fortrolig Underholdning for Begyndere i Læsning nøjagtig efter
Erasmus af Rotterdams »Samtaler« forfattet af Herman Schotten
fra Hessen. Gennemset og forøget af Forfatteren. Til tredive meget
fornøjelige Sammenkomster. Trykt i København 1576 af Lauren
tius Benedict«.
I den omtalte Indskrivningsprotokol blev Bladet med den is
landske Tekst atter indhæftet. Indførslerne i Protokollen begynder
paa et af de første Blade. Den oprindelige Ejer Skipper Jens Nielsen
har ikke skrevet noget i den, og Lauget har vel saa ved et eller andet
Tilfælde kunnet købe denne færdigt indbundne Protokol, maaske for
en billig Pris.
De ældste bevarede Kasseregnskaber begynder i 1724 (Laugsproto-