LAUGETS BANNER
I
følge
Laugsprotokollen blev det ved en Generalforsamling den n .
Februar 1887, hvor 40 Interessenter var til Stede, med alle Stem
mer mod 2 vedtaget at anskaffe en Fane til Brug ved festlige Lej
ligheder. Den direkte Anledning til, at Sagen blev taget op paa dette
Tidspunkt, har antagelig været Christian IX ’s forestaaende Rege
ringsjubilæum i 1888 og den store nordiske Udstilling samme Aar,
hvortil der allerede i 1887 var iværksat store Forberedelser.
Det blev overdraget Professor V. Dahlerup at udarbejde Forslag
til et Banner, og ved en Laugsforsamling den 29. Marts 1887 i
Haandværkerforeningen i Kronprinsessegade blev forelagt 2 Udkast.
Det vedtoges enstemmigt »at antage den af de fremlagte Skitser, der
viste rødt Murværk i Underkant og de tre Løver«.
Banneret blev udført af Brdr. Gythler efter Dahlerups Tegning.
Dugens Forside viser paa nederste Halvdel et Stykke Murværk med
Aarstallene 1623 og 1887, og paa den øverste Halvdel er paa en
Bund af svær gul Silke applikeret Laugets Insignier samt det danske
Rigsvaabens Løver og Hjerter. Bannerets Bagside er Dannebrog.
Banneret findes gengivet i C. Nyrops Laugshistorie, Side 343.
Ved Begravelser har Banneret antagelig første Gang været anvendt
ved Oldermand S. P. Beckmans Jordefærd i Januar 1895, hvor Be
styrelsen vedtog, at »12 Mestre skulde møde i festlig Paaklædning
for at bære Kisten, ligeledes at Laugsbanneret skulde opstilles i
Kirken«.