53 / 289
Laugets Licitationsforhold
49
ste blev udskrevet, var det at misbruge Laugets Medlemmer, som of
rede Tid og Arbejde paa at udregne Tilbud; her vilde Betaling for
Tilbudsudregning eller en Bestemmelse om, at der ikke flere Gange
kunde gives Tilbud paa samme Arbejde, være paa sin Plads. Wildt
nævnede bl. a. et konkret Tilfælde, hvor K. A. B. ved 3 Licitationer
over samme Arbejde havde opnaaet at faa 32 Tilbud frem. Wildt
fandt det paa Tide, at Lauget vedtog officielle Bestemmelser til Mod
virkning af saadanne Licitationsprincipper, Regler, som samtidig
kunde forhindre, at Mestre i forstaaelig Reaktion over disse Metoder
paa egen Haand foretog Skridt, der maaske kunde vise sig ikke at
være helt uangribelige.
Licitationsspørgsmaalet var saaledes blevet mere og mere bræn
dende, og i de følgende Par Aar indtog det en væsentlig Plads paa
Laugets Møder og Generalforsamlinger. Den 10. April 1933 var det
Oldermand Wildt, der selv bragte Sagen paa Bane i et Repræsen
tantskabsmøde. Han gav en Oversigt over alle de resultatløse Forsøg
paa Løsning af dette Spørgsmaal, han havde deltaget i. Klagerne
over det bestaaende System var berettigede, idet baade Bygherrer og
Arkitekter misbrugte Haandværkernes Tid og Arbejdskraft til gratis
Udregning af Tilbud. En anden Ting, der heller ikke var, som den
burde være, var, at Mestre, der havde mere end nok at gøre, alli
gevel vedblev at give Tilbud paa nye Arbejder, naar en stor Del af
Laugets Medlemmer intet havde at bestille. Oldermanden stillede
Forslag om en Forhøjelse af Afgiften og om at anvende det herved
indkommende Beløb til Betaling for Udregning af Tilbud.
Ernst Jensen gav Oldermanden Ret i hans Syn paa Licitations
uvæsenet, men det ømme Punkt i den af Wildt foreslaaede Ordning
vilde blive Kontrollen med, hvilke Tilbudsudregninger der skulde
honoreres. Man drøftede atter Tanken om Oprettelse af et Bereg
ningskontor under Lauget. Kontoret skulde udregne Tilbudet, og
den Mester, hvis Tilbud laa nærmest Kontorets Udregning, skulde
da have Arbejdet; paa den Maade vilde man undgaa, at Medlem
merne fik Arbejde, der gav Tab. Oldermanden mente imidlertid,
at man vilde faa Offentligheden imod sig, hvis man oprettede et