51 / 289
Laugets Licitationsforhold
47
Arnungs Forslag vandt Genklang i Forsamlingen, og efter en læn
gere Diskussion gav en Prøveafstemning enstemmig Tilslutning til
det. Der var dog blevet gjort opmærksom paa, at Forslaget rummede
den Fare, at en Kreds af Medlemmer ved indbyrdes Aftaler kunde
gøre Ordningen illusorisk, ligesom det blev nævnt, at adskillige Med
lemmer vilde betragte den foreslaaede Ordning som et Indgreb i deres
personlige Frihed, og at der var Mestre, som — hvad der var ganske
umoralsk og burde forbydes — vilde have Lov til at tage et Arbejde
til den Pris, der passede dem, selv om Arbejdet ikke kunde gennem
føres for denne Sum.
Det viste sig imidlertid, at Udsigterne til at faa Arnungs Forslag
gennemført ikke var de bedste, selv om det havde vundet Tilslut
ning paa Maanedsmødet. Flere Medlemmer havde underhaanden
over for Oldermanden givet Udtryk for deres Betænkeligheder ved
Forslagets Gennemførelse, og Oldermanden var selv ikke ganske sik
ker paa, hvorvidt en saadan Vedtagelse vilde kunne faa Dom
stolenes Godkendelse i en eventuel Retssag om Bestemmelsens Lov
lighed.
Paa den ekstraordinære Generalforsamling sidst i Maj kom Wildts
og Arnungs to Forslag til Behandling og gav Anledning til en ny
Diskussion om hele Licitationsspørgsmaalet, uden at man dog naaede
til noget Resultat i Form af Vedtagelser.
Den 2. Maj 1929 fremsendte Haandværkerforeningen paa en
Række Plaandværkerorganisationers Vegne en Protestskrivelse til
Københavns Kommune, Stadsarkitekten, Stadsingeniøren samt Ar
kitekt- og Ingeniørforeningerne i Anledning af de ofte urimelige Li
citationsbetingelser. Det, man særlig ankede over, var den over-
haandtagende Tilbøjelighed til at gøre Entreprenørerne ansvarlige
for Forhold, det rettelig maatte tilkomme Bygherre eller Arkitekt og
Ingeniør at staa inde for, og Tendensen til uden særlig Betaling at
forlange Ekstraarbejder udført, uden at Omfanget af saadanne var
tydeligt beskrevet. Arkitekt- og Ingeniørforeningerne svarede, at
man i al Almindelighed delte den af Haandværkerforeningen frem
førte Opfattelse, at alle Vilkaarligheder i størst mulig Grad bør være