46 / 289
LAUGETS LICITATIONSFORHOLD
E
t
af de Problemer, der gennem Tiderne har staaet mest Gny om
inden for Haandværket, er Licitationsforholdene. Det har altid
været overordentlig vanskeligt at forene de Interesser, der staar mod
hinanden i denne Sag. Paa den ene Side Licitantens Ønske om at faa
sit Arbejde udført saa godt og navnlig saa billigt som muligt, og paa
den anden Side de bydendes Interesse i at faa Arbejdet overdraget
til en Pris, der gør det muligt at gennemføre det med en rimelig
Avance.
Man skelner som bekendt mellem to Former for Licitation. Ved
bunden Licitation, der fortrinsvis anvendes af private Bygherrer, ind
byder Licitanten selv et begrænset Antal Deltagere og maa som Følge
deraf ogsaa lade den Tilbudgiver, der ved Licitationen bliver bil
ligst, udføre Arbejdet. Ved offentlig Licitation, hvor enhver kan af
hente Tegninger og afgive Tilbud, har Bygherren Ret til at vælge
mellem de indkomne Bud. Den sidste Licitationsform benyttes særlig
af Stat og Kommuner ud fra den naturlige Betragtning, at alle Bor
gere bør have lige Ret til at konkurrere om de Arbejder, der udbydes
af det Offentlige.
Mod selve Licitationsprincippet: at muliggøre en Konkurrence
mellem dygtige Haandværksmestre om, hvem der kan udføre et Ar
bejde bedst og billigst, kan der næppe med Rette rejses nogen Indven
ding. Men i Praksis ligger Sagen ofte anderledes. Licitanten vil ved
sine Udbudsbetingelser være tilbøjelig til at lægge saa meget Ansvar
som muligt over paa den Mester, der skal udføre Arbejdet, og fra de
tilbudgivendes Side vil der i visse Tilfælde kunne foreligge særlige
Grunde til, at der indgives Tilbud, der er saa lave, at Arbejdet kun