92
Laugets Historie
Loven forbød Strejke og Lockout.
Til Afgørelse af de Uoverensstemmelser om Overenskomsterne,
der ikke kunde ordnes af Under- eller Hovedorganisationerne, op
rettedes et Fællesudvalg, bestaaende af 3 Repræsentanter for Dansk
Arbejdsgiverforening og 3 Repræsentanter for De samvirkende Fag
forbund. Opnaaedes heller ikke Enighed ved denne Instans, skulde
Sagen gaa videre til Arbejds- og Forligsnævnet, der bestod af et For
mandsskab paa 3 Medlemmer, som ikke maatte repræsentere Ar
bejdsgiver- eller Arbejderinteresser, samt 3 Medlemmer fra hver af
Hovedorganisationerne. I Formandsskabet indvalgtes Forligsinstitu
tionens hidtidige Formand, Direktør Erik Dreyer.
Arbejds- og Forligsnævnet skulde endeligt afgøre de Sager, der
blev det forelagt, og fungerede saaledes som en Art tvungen Voldgift.
I Efteraaret 1940 var man blevet enige om at udskyde Fristen for
Udveksling af Ændringsforslag til 31. December. Arbejdernes Krav
betød en Forhøjelse paa 15—20 °/o, men der var i Lauget Enighed
om, at man ikke vilde gaa med til nogle direkte Tillæg, saa meget
mere som der mellem Hovedorganisationerne var truffet Aftale om
at indskrænke Overenskomstforhandlingerne til at omfatte særlig
paakrævede Ændringer. Arbejdernes omfangsrige Forslag blev dog
under Forhandlingerne i Underorganisationerne væsentligt reduceret,
men det blev Arbejds- og Forligsnævnet, der i sidste Instans maatte
afgøre Sagen.
Dyrtidstillægget blev fra 1. Marts 1941 34,15 Øre, men Ændrin
ger i Priskuranterne skete ikke ud over enkelte Poster, Parterne var
enige om.
Ved Overenskomstforhandlingerne i Januar 1942 foreslog Lauget
uændret Fornyelse af Overenskomsterne; man naaede dog ikke til
Enighed herom i Underorganisationerne, men i Fællesudvalget blev
man for Svendenes Vedkommende enige om at forlænge Overens
komsten med ganske faa Ændringer. Murerarbejdsmændene førte Sa
gen helt op til Arbejds- og Forligsnævnet og fik her en enkelt Post
gennemført. Dyrtidstillægget blev som Aaret i Forvejen fastsat af
Nævnet (39,15 Øre).