18
Den Sum, som In stitu tet kom til at raade over, blev paa
G rund af Pengeforandringen og Fo ro rdn ingen af 5. J a n u a r
1813 m ind re end beregnet, og det faldt meget vanskeligt at
faa ud laan te Penge tilbage, saa at der m aatte føres langvarige
Processer. Dertil kom for Institu tets Vedkommende særlige
F o rho ld . Allerede efter et Aars Fo rløb va r D irektionen paa
det rene med, at Driften af Jo rd en v a r alt for dyr, og m an
besluttede derfor at bortforpagte den. Dog beholdtes Heste
og Vogn for Københavnstu renes Skyld; m en fra 1829 lod man
Kørselen besørge af and re og gav Fo rstand e rind e rn e en E r
statn ing for deres tidligere fri Kørsler til Byen. I 1821 bort-
forpagtedes den store Have, saa at Institu tet kun raadede over
de smaa Fo rhaver. Allerede 1817 og atter 1820 m aatte D irek
tionen med Sorg afslaa en Ansøgning om forhøjet Gage fra
Inspek tø ren og Læ re rinde rne , som klagede over, at deres »Fi
nansers Fo rfatn ing va r heel maadelig«. Og da i 1818 de første
tre E lever konfirmeredes, besluttede D irektionen, fo rinden de
ledige P ladser besattes, »at tage Stiftelsens økonom iske F o r
fatning, der ved Pengevæsenets Fo rand ring havde lidt betyde
ligt, und e r næ rm ere Overvejelse«. F o r at opnaa forøgede Ind
tægter besluttede m an i 1818 at optage betalende Elever, og
der kom ogsaa sn a rt et P a r, bl. a. Ju liane E lisabeth W æ rn
fra Kristiania, en Slægtning af Morten Wæ rn , saavidt m an kan
se den eneste norske Pige, der h a r boet paa Institu tet, n a a r
undtages en Elev, som havde levet i K ristiania ind til Aaret
før sin Optagelse.
Det følger af sig selv, at den overordentlige Sparsomm e
lighed og Nøjsomhed. som prægede de fleste Hjem i disse
Aar, ogsaa gennem førtes paa Det W æ rnske Institu t, og D irek
tionen vaagede nøje over, at den strengeste Økonom i iagttoges.
I 1824 tilskrev den Jom fru Bendz, at hun ifølge Begnskaberne
havde køb t Oksekød for 10 Skilling Pundet, m en at hun ikke
m aatte give m ere end den alm indelige Takst, som va r 9 Skil
ling. Dersom Slagter Petersen ikke vil sælge til den Pris,
giver D irek tionen Anvisning paa Slagter Kalkau, som er villig
dertil, og vedbliver Jom fru Bendz at give m ere, m aa det være
for hendes egen Begning.
Under disse Om stændigheder var det med særlig stor
Glæde, at D irektionen i 1822 fra Ekseku to re rne i den 1813
afdøde kend te Handels- og F inan sm and , Hofraad D
avid
A
msel
M
eyers
B
o
fik Meddelelse om, at der af Boets Midler var til-