26 / 73
23
var en Søndag — samledes D irek tø rerne med Fam ilier, Inspek
tø re n , Læ re rinde rne og Læ reren , Sognepræsten, nogle and re
indbud te Fam ilie r og næsten alle davæ rende og forhenvæ rende
E lever, en Del af dem med Mænd eller B rødre, til en Fest
paa Institu tet. I den ene Stue stod Stifterindens Buste »i en
Løvhytte af Gran«, og der blev afsunget følgende Sang:
Af H ø jh ed en o p ru n d e t e r
h v e rt Gode, som os M ennesker
ly k salig g ø r i Livet.
Se! Spire, B lad og B lom st og F ru g t
og alt, h v a d d e r e r g od t og sm u k t,
af H imm elen e r givet.
D e rfo r H je rte t B lom ste r sa n k e r;
S jæ lens T an k er,
æ dle, from m e
ogsaa h is t fra H im len komm e.
Vi p rise h ø jt den æ d le Sjæl,
som fo r a t v irk e Gavn og H eld
a f H im len sig lo d v a rm e ;
som fo r a t lin d re Sorg og N ød
og fo r a t ræ k k e m ang e B rød
u d stra k te M ildheds A rme.
P ris og T a k vi b rin g e glade,
g iern e lad e
Sangen ly d e;
J u b e lh ø jtid T a k k en yde!
Derefter ho ld t Pasto r, nu Hofpræd ikan t, Dr. M un ter en
hjertelig Mindetale om F ru W æ rn og bragte Md. Hagerup en
Tak for hendes 25 Aars V irken ved Institu tet. E fter Talen
sang m an følgende Vers:
Ja, P ris og T ak vi b rin g e dig
m ed rø rte H je rte r, ind erlig ,
dig, æ dle S tifterin d e
a f d ette H jem fo r B ørn, h v is F o d
p a a nøgen H ede tid lig stod.
Vi h æ d re h ø jt d it M inde!
Som d u h e r p a a disse S ted er
T ak og H æ d er
rig t sk al nyde:
S aa d in Sjæ l sig h isse t fryde!
B eskæ rm , o Gud! d et sk ø n n e T ræ ,
h v o ru n d e r B a rn e t fin d er Læ
fo r S to rm e n e h istu d e!
D et stan d e frisk t fra Slægt til Slægt,
om givet a f D in V aretæ gt,
og h e rlig F ru g t b ebud e!
O, m ed dem , ved hv em d et fredes,
dem , som ledes,
dem , som læ re,
D in V elsignelse lad væ re!
Derefter blev der danset til Musik af en Lirekasse. Ved
Spisningen blev de r sunget en Sang for Md. Hagerup, og Kl.
12 sluttede Festen.
Md. Hagerup havde samme Dag modtaget følgende Skri
velse fra D irek tionen :
»En Række af 25 Aar er nu h en ru n d en , efter at det
Wæ rnske Opdragelses- og Undervisnings Institu t begyndte sin
gavnlige Virksomhed. Ved at tilbagekalde Mindet om den
svundne Tid maatte E rind ringen især dvæle med taknemmelig
E rkend tlighed ved Institu tets første Læ rerinde, hvis moderlige