30 / 73
27
Aar, inden der skete noget afgørende i denne Retning, og i
disse Aar blev T rangen dertil sikkert mere og mere følelig,
saa meget m ere som Undervisningen i and re Pigeskoler, bl. a.
paa G rund af F rk . N. Zahles V irksomhed, g jo rde mægtige
F rem sk rid t. Hvad der vanskeliggjorde en større Fo rand ring
var Funda tsen , efter hvilken Haandarbejde skal have en Stil
ling som Hovedfag; og dertil kom , at Pengeforholdene stadig
va r trykkende og ikke tillod kostbare Fo rand ringe r. Saa sent
som 1848 fo rm aner D irek tionen Md. Hagerup til største Spar
sommelighed.
I Hovedsagen blev altsaa alt ved det gamle, skønt i 1852
den nu 71aarige Md. Hagerup trak sig tilbage. Hun havde
da v irket samvittighedsfuldt og opofrende paa Institu tet i 38
Aar. D irek tionen takkede hende hjerteligt og bevilgede hende
en Pension. Hendes Gerning overtoges af Jom fru Egede, og
i dennes Sted ansattes Jom fru C
aroline
L
ind
, der ogsaa var
en af Institu tets tidligere Elever.
Blev der ikke foretaget væsentlige Æ nd ring e r m ed Hen
syn til Undervisningen, skete der i en anden Henseende en
vigtig F o rand ring , forud for hvilken der gik alvorlige Over
vejelser i D irektionen. Da de økonom iske Fo rho ld stadig var
vanskelige, havde det tiere Gange været paa Tale at sælge In
stitutets E jendom , der va r for stor til selve V irksomheden og
dog ikke bragte nogen betydelig Lejeindtægt. De Beregninger,
m an anstillede, gav im id lertid det Resultat, at det ikke kunde
betale sig at sælge, og m an valgte derfor en anden Udvej.
Villaen bag ved Hovedbygningen blev i 1852 ind re tte t til
Brug for In stitu tet, hvorim od hele Forbygningen benyttedes
til Udlejning, og dens store Loft ombyggedes til Beboelseslej
ligheder. Fo rand ringen kostede ca. 10,000 Bdl.; m en Leje
indtægten blev betydelig større end før, og Lokalerne i Bagbyg
ningen kunde foreløbig godt bruges af Institu tet, skønt Pladsen
blev noget m indre end tidligere; Børnene fik nu ogsaa Adgang
til en Del af den store Have. Institu tet fik saaledes paa en
Maade sit andet Hjem, som det beholdt til 1888, og i de føl
gende Aar synes det ikke i nogen meget følelig Grad at have
lidt unde r økonom iske Vanskeligheder.
Koleraen i 1853 naaede heldigvis ikke til In stitu tet; der
imod døde et P a r forhenvæ rende E lever af Sygdommen.
Slutningen af Institu tets første 50 Aar synes at være for
løbet uden større Begivenheder. Inspek tø r — nu E tatsraad —