22 / 73
19
staaet Institu tet 7000 Rdl., hvo ra f en Del skulde anvendes til
en aarlig Præm ie til en Elev, »som i enhver Henseende ud
mæ rkede sig«. Dette Legat, den største Gave, som DetWæ rn -
ske Institu t h a r modtaget, siden det oprettedes, h a r i Aarenes
Løb været af meget stor Værdi for det. Summen holdes sta
dig for sig i Regnskabet under Navn af
»Hofraad Meyers Le
gat«,
og den Sum , 100 K roner, som aarlig uddeles, h a r for
Modtagerne været en stor Glæde og Opmuntring. Hvis Mod-
tagerinden senere gifter sig, faar hun de opsam lede Penge
m ed Ren ter som Hjælp til Udstyr. I m odsat Fald faar hun
Ren terne, saa længe h u n lever, og Summen falder ved hendes
Død tilbage til Stiftelsen.
T rods dette Legat vedblev de økonom iske Fo rho ld at være
trange, og det m aa ikke have været opm un trende at føre In-
stitutets Regnskab. Dette g jorde E ta tsraad Kolderup Rosen
vinge fra V irksomhedens Regyndelse til sidst i 1819, da Roets
Afslutning va r nær. Da antoges Postsekretæ r L
udvig
R
eimer
som Kasserer og Bogholder, og Aaret efter, 1821, ved Inspek
tø r Sørensens Død, forenedes denne Stilling med Inspek tø r
stillingen og h a r været det siden.
E ta tsraad Kolderup Rosenvinge, Institutets første D irektør
og den M and, de r som F ru Wæ rns Lavværge og Ven maa
antages at have haft en væsentlig Andel i Planlæggelsen af
Institu tet, døde den 18. August 1824. Han havde af F ru W æ rn
som Tegn paa særlig Tillid faaet Lov til selv at vælge sin
E fterm and , medens ellers den længstlevende vælger den ny
D irek tør, og han havde — uden Tvivl efter Aftale med F ru
W æ rn — dertil valgt sin Søn, den kendte Retshistoriker, P ro
fessor Dr. ju r., senere Konferensraad, J
anus
L
auritz
A
ndreas
K
olderup
R
osenvinge
, der altsaa nu kom til at staa ved Kon
ferensraad Monrads Side.
E t Aars Tid efter, i J a n u a r 1826, meddelte Inspek tø ren ,
at der var en Underbalance paa Regnskabet paa ca. 1400 Rdl.
Sølv i eet Aar, og at der ikke va r Udsigt til, at en lignende
Underbalance foreløbig kunde undgaas. G runden va r »dels
Tab ved Debitorer, dels Misforholdet mellem Varepriserne og
Pengenes lave Kurs«. D irektionen besluttede derfor at søge
at dække Underskudet ved forskellige ekstrao rd inæ re F o r
anstaltn inger. Fø rst gav D irek tø rerne selv foreløbig Afkald
paa det halve af deres Gage, saaledes at denne Sum blev staa-
ende som en Gæld, der siden und e r bed re Fo rho ld kunde af
2
*