FrederikBøgh

en Liste over de hundrede Afhandlinger og

Poesier, som De har udklækket under Paavirk-

ningen af det idylliske Familieliv, Tobak og Hø

stænget. Her have vi idag et rigtig kjøbenhavnsk

Vejr: en Støvregn, saa tæt, at den næsten falder

i det AJellemblaa, en raa Kulde, som gjør mine

Cigarer fugtige og Nydelsen af Graapærer mindre

tiltalende end ellers — og midt i Regnen staar

et Ligfølge paa et Hundrede Vogne og et Par

Hundrede tobenede og hjulbenede Jøder, der

imidlertid ikke have Raad til at „hjulbene“ ved

denne Lejlighed. Det er Hædersmanden M. &

Komp., der bliver begravet: Folket græder ved

hans Baare. —

Altsaa, inden den

de Oktober kommer De?

Faar jeg ikke at vide, naar De kommer — og

det gjør jeg vel næppe — saa vil jeg bede Dem

hjemsøge mig quam primus nisi prius efter An

komsten; thi den første Aften er det vel for

arrogant at bede om? Jeg vil ende mit Brev paa

samme klassiske Maade, som en Skolelærer

havde endt en Ansøgning til Bergens Biskop,

som jeg læste forleden Dag: „Deres Eminentius,

Højstærede Superintendentius, mon frère, kjære

Hr. Collega!“