104 / 499
hvor yndige klare
de Smaastjærner staa.
Men Alting var stille
omkring i hver Bo;
thi heller man vilde
ha’e Hvile og Ro.
D og D u kom herud
fra den kalkede Mur
og tænkte paa Gud
og hans skjønne Natur;
naar Alting da ligger
i Hvile og Fred,
Fuldmaanen den nikker
saa smukt til D ig ned;
hav Tak for hver Nat, da
Dit Selskab vi fik,
saamangen en Skat da
for ø jet opgik.
96
En H a s s e l fra „ den l i l l e S k o v “ :
Hvor staar jeg godt her under Bøgens Kroner,
naar alt i Vaar sig smukt hvert Blad oplukker,
Smaafuglene i Grenene sig vugger,
og nedenunder blomstrer Anemoner.