99 / 499
91
som har set Alting gjennem H aabets Giar
o g fuld af T ro til G ud har bedet,
at hver en K nop m aa vord e sm uk o g stor,
saa vi kan takke D ig m ed Hjærtets Ord
her paa Din Fest
som vi kan bedst,
for hvert et Skridt, D u har os ledet.
K i r k e k l o k k e r n e :
Det er saa underligt for os idag
at sidde her over Dit P ræ stegaardstag:
I er saa glade o g fulde af Lyst,
os banker.H jæ rtet lidt trangt i vort B ryst;
thi hver en S øn d a gm orgen vi klang
o g ønsked D ig H eld til Din K irkegang,
o g naar D u da steg i Din S o g n e v o g n
o g kjørte afsted til vort N abosogn
for dér at forkynde V orherres O rd
for hver en eneste Sjæl, som tror,
da fulgte vi D ig paa V ej m ed v o r K lang —
H erregud, nu bli’er det snart sidste G ang.
Det er d o g saa sæ lsom t at skilles ad
for dem, som ret ved hinanden er glad.
D u talte G uds O rd paa det hellige S ted;
men vi — vi hjalp D ig d o g og sa a derm ed;