97 / 499
89
Skamstrup d. 27de September 1857.
Kjære
U s s i n g !
D e er et ypperligt, god t M enneske: frim odig
sidder D e paa D eres K ontor o g forbarm er D em
over stakkels u denbys M edlem m er, m edens je g
kun altfor ofte føler Det, som Poul M øller kalder
Moralitetens svage G rundvold i Brevskriveriet.
Men n ogen U ndskyldning har je g d o g imidlertid
haft: je g er nem lig imm er lustig, altid paa Rejse,
immer derjenige.
D enne G ang har je g foretaget
mig en lille U dflugt til A d elersb org -E g n en ; i højt
Vejr besteg je g V ejrh øj, hvorfra je g paa den ene
Side kunde se Frue Kirke, m edens Ebeltofts-O m
egn ganske tydelig hæ vede sig paa den anden
Side.
En yn d ig T u r havde je g , o g da je g re
turnerede i F red a g s, fandt je g D eres højst vel
kom ne Brev a f 2 ld e .
H eraf saå je g , at K lubben
lader til at kom m e iga n g , hvilket har været m ig
et m eget glædeligt Budskab at m odtage.
Jeg
kan nu ret levende sætte m ig ind i K lubbens
Debatter: D em ser je g paa en væ ldig Præsident
stol, o g Talen flyder fra D eres Læ ber lifligere
end H onning:
„E n sagte T ord en
d u n d rer;
hele N orden
undrer.“