101 / 499
93
Og naar Du saa rejser, Du Præstemand,
besøge vi Dig, derpaa stole Du kan,
i Dit Fyens Land.
Vi fryse, vi Stakler, nu fryse vi tit,
Kvirrevit,
Kvit, Kvit!
En g a m m e l R o t t e :
Deres Velærværdighed!
Fremfor Alt bliv ikke vred
for min store Dristighed;
jeg er bare stegen ned
fra min nye Lejlighed
her i Husets anden Kant;
thi som valgt Repræsentant
her vor Tak jeg skal Dem bringe,
skjønt De vist den agter ringe,
for den Tid, vi havde Ro
her i Deres Præstebo.
Haan mig ikke, spark ej paa mig,
lad blot, som De ikke saa mig.
Fos mig ej — De maa ej spotte
mig, en stakkels gammel Rotte;
spyt ej paa mig, spark mig ikke,
indtil jeg mig kan forstikke
hurtig under Deres Gul’'
i mit Hul.