105 / 499
97
Den hele Skov af Foraarskvad da toner;
men selv naar Efteraaret frem sig dukker,
naar Vinden mangt et Blad af Træet plukker,
selv nu — hvor staar jeg godt bag Bøgens
Kroner!
Du planted mig i denne Rigdoms Fylde,
Du saå til mig fra den Tid, jeg var liden,
og Dig maa alt mit Liv jeg ganske skylde.
Jeg voxed til, og jeg blev stor med Tiden,
tilsidst jeg lærte ogsaa D i g at hylde
og bringe Dig min Tak for Plante-Fliden!
»
B ø r n e n e s y n g e :
Minderige Hjem, hvor herligt
skal Du lyse paa vor Sti!
Fader, Moder staa saa kjærligt
for vor Tanke smukt deri.
Hvilken Gave, gode Gud,
gav Du os ej strax med Livet!
Alting, Alt Du har os givet —
Lovet være Lysets Gud!
7