98 / 499
90
— — — — — — — V i have højtideligholdt
min Faders F ød selsd ag m ed F ødselsdagspragt,
som er „L an det“ e g e n ; je g skrev et stort F est
karm en, saadan et lille Skam strup-Billede, hvori
K irkeklokker, S valer, R otter, en Flusnisse, den
gam le M erskum spibe, en H assel „fra den lille S k o v “
o g K or af H avens T ræ r spillede de vigtigste
R oller; en heldig Ramm e fik je g til det H ele ved
B ørnesang til B egyndelse o g B ørnesang til Slut
ning.
Gider D e læse det engang i en m ødig
Stund, saa er det til T jeneste. — — — — —
[Jeg aftrykker her det af
F r e d e r i k omtalte Digt.]
Den gamle Præstegaard.
Bø r nene s yn g e :
D er er saa lifligt o g saa god t at bo,
hvor Kjærlighed er H usets Sm ykke,
hvor Livet bærer Frugt i K risten-T ro
o g H aabet tænder L y s i S k ygge,
hvor Spurv har Rede under H usets T ag,
o g Glædens Svale hver en S om m erdag
kom m er m ed sit
fro Kvirrevit
o g synger højt om H usets H ygge.
Saa G ud velsigne da v or kjære F a ’er,
som trygt v or K jærlighed har fredet,