FrederikBøgh

•nu har været en 3 U ger endnu derhjem m e —

saa skulde D e gjøre et kort B e sø g h er, pakke

D eres B øger o g H aandtegninger ind o g saa tage

Reisausz igjen til Skam strup.

K jøbenhavn vilde

jo blive saa dejlig lang i Ansigtet, naar Vinteren

kom o g

F r e d e r i k B ø g h

ikke k o m ; m en det

kunde K jøbenhavn have god t af til en A fv e x lin g !

O g tænk D em : hvilket Otium i D eres Fam ilies

S kjød til at dyrke Allotria — trods A lt, hvad

min V en

K y h n indvender derim od: min V en

Ivyhn ;— hvorledes lever den klassiske Figur?

V arm en herinde er gaaet over — o g det er

blevet k oldt; ja , det beh øver je g vel næ ppe at

tilføje; al Frugt er billig, blaa B lom m er forbudte

o g Graapærerne raadne.

D e lever vel stedse

m ed Pærer o g stegte Æ bler? U nder saadanne

epidem iske S ygd om m e ere stegte Æ bler vist det

Allerbedste, m an kan nyde.

S over D e imm eran-

væk o g bestandig til M iddag m ed Peter Sim plex

eller D eres Tipoldefaders „algieriske K rig“ 1)?

Lad m ig se — dette Brev faar D e jo im or-

gen , ja !

Saa læser D e det m aaske ogsa a im or-

gen (har D e en svag M ave, saa tag det ikke paa

én G ang) o g saa besvarer D e det m aaske engang,

')• Sigter til N. S. B ø g h s „Algierske Freds H istorie“ 1747.