91 / 499
83
Skamstrup d. 13de September 57.
Kjære U ssin g!
De, som henholder D em til Aviserne, kunde
af D ødsfaldene heri have set, at je g ik k e, siden
vi sidst saas, har gjort nærmere Bekjendtskab
hverken m ed Hr. B aggers
sal. Kjæreste eller
m ed hans yn dige D rengebørn. Nej — je g sidder
ganske h yggeligt her i min Faders S ofa m ed
den prægtigste U dsigt til Hunden „S k jelsk ør“ x)
o g til det H østæ n ge, hvor je g havde den Glæde
at kunne samm enligne mine Bens L æ ngde m ed
Deres.
Jeg har virkelig ofte siden hine „tre
m ageløse D a g e “ øn sk et, at je g havde D em lidt
nærmere, saa at vi i „den lille S k o v “ kunde afhandle
lærde o g kuriøse Materier eller paa en B ankeryg
ligge o g forfølge de vingelette S k yer, eller paa
Sponne-B ro være vittige i Samtale om at m ødes
o g skilles.
L igger je g nu om Aftenen i min
Seng m ed en Cigar i M unden til Skræk for min
M oder o g de hvide G ardiner, da har je g Ingen,
for hvem je g kan udvikle de p syk ologisk e Erfa
ringer, je g har gjort m ed en vis K lasse a f M enne
sker.
Nu hører je g D em s ig e : „M en hvorfor
ligger D e da derude en d n u ?“ , — o g dette S p ørgs-
maal er saa m eget m ere naturligt, som je g ikke
kan sige, at je g „ligger i det nyslagne H ø , tyg-
’ ) Chasseur.
6
'