FrederikBøgh

je g har tænkt at benytte som Indledning o g første

B egyndelse til en D iskussion over O vertro i A l

m indelighed; thi je g føler m ig ikke stærk nok til

selv at bearbejde dem. Jeg venter, at D e engang

sender m ig en Liste over Alt, hvad D e har tænkt

paa, som kan sætte mit Haab om K lubben in

floribus.

D ette, vil D e snart s e , er skrevet i et fly

vende H astvæ rk; m en mit Hjærte flyver ikke fra

m ig som Pennen, idet je g undertegner m ig som

D eres — for det Første til d. 26de —

hengivne V en

F r. A l g r e e n - U s s i n g .

Fr. A .-U . b esøgte da

F r e d e r i k i Slutningen

a f A v g u st, o g de tilbragte n ogle m eget forn øje

lige D age samm en.

U s s i n g var overordentlig

elskvæ rdig, livlig o g indtagende under dette O p

h old , saa han vandt Alles Hjærter.

F r e d e r i k

skriver til C h . ø s t efter at have fortalt om sin

R ejse den Som m er i F y e n :

„ — — Jeg to g da

hjem til Skam strup Præ stegaard, som je g fandt

aldeles propfuld af M ennesker; vi vare i Som m er

n ogle o g T redive om D agen.

M asser af F rem

m ede bragte Liv o g B evæ gelse.

Jeg havde fuldt

op at tage Vare, o g tilsidst kom min V en U s s in g ,

som a f Himlen er begavet m ed et sjældent H u-