FrederikBøgh

gende D røv paa forgjem te N oveller“ 1) — H øet

er nem lig ikke m ere nyt o g de forgjem te N o

veller har je g læst tilhobe — m en je g ligger

dybt begravet blandt S m aared selsbøger, T ien d e

b ø g e r, K irk ebøger, Døbeattester o g Skudsm aals-

b ø g e r, som je g m aa hjælpe min F ader at skaffe

istand inden hans snarlige A frejse.

Det fo r

undrer mig, at De, som selv gav mine Foræ ldre

det Raad at benytte Sønnen til forefaldende A r

bejde ,

at D e ikke har kunnet udfinde denne

G rund til min U deblivelse.

løvrigt har je g d o g

ikke herude faaet Støv paa mine V in g er, je g

har rørt d em , kan D e tro : je g har været paa

V ejrhøj o g i A delersborgegnen. — — —

--------

— — — —

N a a r je g kom m er til B yen

ig jen , véd je g ik k e; paa O nsdag er det min

Faders F ød selsd a g,

o g dernæst skal vi

have

H østgilde, o g at je g m aa oppebie b e g g e disse

H øjtidsdage, begriber D e vist let. Hvis D e skulde

faa et Par øjeb lik k e tilovers, da tænk p aa, at

Skamstrup Præstegaard rumm er E n , der ikke

har N ok af „nedenstaaende U ddrag a f A v isen “ ,

men gjæ rne ser et' venligt Ord fra en m edlidende

V en.

Hils alle Bekjendte fra

D eres hengivne

F r e d e r i k B ø g h .

!) Se Plougs D igt: „I Sommerferien“ .