naar D e har T id — eller naar D e ikke har T i d ;
thi saa skriver j e g bedst Breve.
K om m er D e
ikke i de første 8 D a g e , vil D e saa sk rive; thi
je g vil d o g n ød ig holde altfor m ange K lubm øder
uden Dem .
I L øverd ags var der et lille Sold i
Foreningen, h vor Russerne naturligvis som altid
m én te, at det bedste U dtryk for „G em tith und
Gefiihle“ laa i en eftertrykkelig S yn gen — o g
per B aco di Verulam — der var K lang i de
Stem m er; at Vinduerne ikke sprang ud o g Poli
tiet ind, undrer m ig virkelig.
Rusgildet er udsat.
M e n ,
nu m aa D e undskylde
min lange
Passiar; D e
véd, at je g lider af den berøm te
filosofiske „h orror vacu i.“
Vil D e hæ vne D em
paa en ædel A
4
aade o g sanke hvad m an i daglig
T ale kalder gloen de Kul paa mit H o v e d , saa
s^ v ^
•
D eres hengivne
F r e d e r i k A l g r e e n - U s s i n g .
Copenhague, Place du haut-pont
le 2iiem e Septembre 1857.
Kjære V e n !
Da D eres Broder
N i c o l a j
har bekræftet
m ig — hvad je g allerede a f D eres sidste v en
skabelige Brev „begyn dte at an e“ — at D e vilde
tilbringe endnu mindst en 14 D ages T id i landlig
Ensom hed, kan je g jo ikke skjule min L yst til at