370 / 499
man kan læse om igjen med fornyet Glæde. —
Men jeg , min egen Elskede, jeg er nok nu lidt
tarvelig med mine Breve. Ja, om vi ikke maa
giftes af anden Grund, saa maa vi det, fordi jeg
ikke mere kan underholde mig rigtig med Dig i
Breve.
Destoværre maa jeg nu skrive altfor
meget, til at min Brevskrivningsstemning skulde
kunne existere som fø r; og destoværre bliver
jeg nok efterhaanden altfor meget Forretnings
mand, til at jeg kan være Lyriker, som jeg er
det af Naturen. Men kommer Du til mig, saa
skal jeg dog nok være det, selv om jeg er nok
saa træt og kjedelig, naar jeg rejser mig fra mit
Arbejde. Det maa være udmærket dejligt under
saadanne Forhold at kunne ty hen i sin Kones
Arme. Vil Du saa ikke nok blive lidt god imod
mig? Baade passe paa, at jeg er rigtig flittig,
og naar jeg har været det, belønne mig derfor?
Vil det blive svært at forene den højeste Grad af
Fornuftighed med den højeste Grad af For
elskelse? — Ja, det maa Du om; thi Du er
meget forstandigere end jeg , og Du vil faa af-
gjørende Betydning for, hvorledes jeg bliver, og
hvorledes jeg vil kunne forene det Uensartede.
I den Henseende kan Du allerede have Meget at
tænke over. — — — — — — — — — —“