366 / 499
om en Biografi af Normanden T i d ema n d . Jeg
véd endnu ikke ret, om jeg paatager mig dette
Hverv; jeg tænker at tale med Din Ven A. Mun c h
derom. — Saa kan jeg fortælle Dig, at Fru Je-
r i c hau er kommen hjem.
Hun har malet
smukke Billeder i Rom, deriblandt en ung Moder
med Barnet ved Brystet, to Billeder med Børn,
hvoraf det ene fremstiller tre ypperlige, sort-, tyk
og tæt-haarede Unger, som sælge Violer, og
endelig et større Billede: to bedende Kvinder i
Katakomberne under Kristenforfølgelsen, inter
essant og dygtigt. Paa Onsdag rejser hun til
London. I Mandags Aftes var jeg derhenne og
sad alene med hende og Børnene.
Da hun
skulde gaa, gik hun rundt og kjærtegnede Bør
nene og sagde da saa smukt: „Hvor det er
dejligt at kysse Dem, man holder af.“ I det
Samme kom hun hen til mig og kyssede mig
flere Gange paa Panden. Hun er dog et sjæl
dent inderligt og kjærligt Menneske. — — —“
Da F r e d e r ik denne Sommerferie var hjemme,
toge vi den Beslutning at holde Bryllup næste
Foraar. Vi haabede ved megen Sparsommelighed
at kunne leve af hans Arbejde ved „Berl. Tid.“ .
— Hans Anstrængelser for og Haab om at faa
en lille juridisk Ansættelse ved Siden af glippede.