FrederikBøgh

3 5 3

naar Tæppet gaar op for den store Scene, hvis

Tilsyneladelse vi med Forventning have oppebiet,

medens vi her sidde paa vore smaa Tilskuer

pladser. Og naar jeg da ser, hvormeget Du har

vundet i Taalmodighed, i Evne til under Tryk

og Savn at give Dig trygt i Guds Haand, da

siger jeg mig selv, at Gud dog har ført Dig

godt, og at han i sin Kjærlighed netop har givet

Dig Lidelserne, fordi de vare Dig gavnlige. —

Min kjære, ydmyge Moder! Det er jo dog vort

Maal, det V igtigste, at vi kunne blive gode —

hvad har alt det Andet derimod at sige? Gud

give mig dog, at jeg engang maa kunne samles

med Dig hos ham , og hvis det er muligt give

han mig tillige, at jeg maa beholde Dig endnu

noget i dette Liv, og det saaledes, at jeg kunde

se Dig lidt glad og lettet for alle Dine Savn , at

Din medfødte og uovervundne Ungdom kunde

udfolde sig med alle sine friske Blomster! — —

K jø b e n h a v n , u t e M a rts 1869.

Min kjære Fader!

Tak for Dit kjærlige Brev, som var mig til

megen Glæde. Du kan tro, at ogsaa jeg blev

ret inderlig glad over M a r i e s 1) Forlovelse, først

') H ans S øster M a r ie v a r bleven fo rlo v e t m ed L e o p o l d

T o b ie s e n .

2'3