FrederikBøgh

virket Dig skadelig — og jeg tror selv, at dette

forholder sig saaledes — saa vist beder jeg Dig

da, min Elskede, at Du viser mig Din Kjærlighed

ved at vogte paa Dig selv , ved at stræbe at

vende tilbage til D e t , Du har givet mig, til

Kjærlighedens gode Dom, der desuden hos Dig

er i saa god Overensstemmelse med Din ud

prægede varme Følelse for enhver Din Næste —

denne Ejendommelighed, som Du véd, jeg elsker

hos D ig, og som Du maa lære mig. — — —

( T il F r e d e r i k s .M o d e r.) K jø b e n h a v n , 20de F e b r. 69.

Min egen gamle og unge, kjære og kjærlige,

trofaste og gode og tillige smukke og yndefulde

Moder! Jeg har intet Andet at sige Dig til Din

Fødselsdag, end hvad jeg altid med den største

Fornøjelse er rede til at fortælle Dig: at jeg

inderlig elsker Dig og at jeg beder Gud, han

vil lade Dig blive en god Stund endnu hos os,

og at han da vil gjøre Dit Liv lettere, end det

hidtil har været, gjøre Dig lidt rask og bringe

Lys og Glæde over Dine Omgivelser. Naar jeg

tænker paa, hvormeget Du har lidt i Dit tilbage

lagte Liv og hvormeget Du maaske endnu vil

komme til at lide, da finder jeg Trøst i den Be

vidsthed, at dette Liv jo dog kun er saa kort,

kun Prologen til det Liv, som skal udfolde sig,