356 / 499
— — — — — Dit forrige lille. Brev vakte
hos mig en inderlig Glæde, det var saa lyrisk,
saa fuldt af rig Følelse, og Du véd, at saadanne
Breve fra Dig ere mig de kjæreste. — Jeg vil
da sige Dig hvad jeg har tænkt: om Du end
med Hensyn til Dit sidste Brev ikke har vist den
Styrke, som jeg saa ofte har beundret hos Dig:
Evnen til at s v a r e , saa have Dine forrige korte
Ord vidnet om denne Evne i fuldeste Maal, og
jeg vil tale lidt med Dig om denne Evne. — Du
skriver idag til mig om „det første Skridt“ og
om , at j e g i Reglen maa gjøre dette. Jeg vil
da sige Di g, at jeg tror, det netop er rigtigt og
naturligt, naar man ser paa det store Alminde
lige, at Forholdet er saaledes. — Jeg s k a l gjøre
det første Skridt i alt Væsentligt. Hvorvidt jeg
skal det i alle Tilfælde, — f. Ex. naar der er
kommet Noget imellem os, og naar det igrunden
syntes naturligt, at D u brød Isen — véd jeg
ikke ret, maaske dog ogsaa da. Maaske netop
det Bud: „Elsk Din Hustru!“ ogsaa i dette Til
fælde leder til, at jeg skal lette det Besværlige
for hende ved selv at tage det paa mig og gjøre
det Skridt, „som koster“. .Men, som sagt, i alt
Væsentligt skal j e g gjøre det første Skridt. Saa
ledes maa det væ re; thi det følger af hele den
Kjøbenhavn, 18de Febr. 69.