FrederikBøgh

350

duktioner paa Hjærtets, paa Følelsens Omraade

vidne om rent og klart Mesterskab.

Jeg tror,

det er F e u i l l e t , som udtrykker sig saaledes:

„Hvad angaar Hjærtesager, maatte en Kvinde

være meget afgjort enfoldig, om hun ikke skulde

have mere Aand end en Mand, selv

0111

denne

har m egen.“

Tilgiv mig da, min egen Pige,

naar jeg umuligt kan f o r e t r æ k k e de Breve,

som fornæmmelig bære Præg af Din Tænkning,

for d e m , hvorover Din Følelse ligesom har ud

bredt en Sommermorgens Duft og Lys. — — —

K jø b e n h a v n , 28de F e b r. 1869.

— —- — — — Underlig nok mødes Tan

kerne fra Dit Brev netop med de Betragtninger,

jeg anstillede iaftes med Hensyn til det Ansvar,

vi have for Indvirkningen paa hinanden. — Da

jeg nemlig igaar sad oppe hos S o p h u s i Sel

skab med Car l , vare begge Dine Brødre enige

i, at Du i de sidste Aar havde forandret Dig be

tydelig i én Henseende: i Din Dom om Menne

skene, som oprindelig havde været ligesaa mild

som Du selv var godtroende, men som nu ofte

var meget skarp og haard. De udtalte sig med

Sorg derom, og Du forstaar, at denne Erfaring,

som de Begge i lige høj Grad havde gjort,

voldte mig en Del Bekymring, idet jeg maatte