364 / 499
3 5 6
ligt, naar man paatager sig et saadant større
Arbejde, at man da ikke gjør det forgjæves, men
kan spore dets Virkning. — Jeg beder, at Du
vil glæde Dig med mig, maaske navnlig, fordi
Du heraf kan se, at jeg kan bruges og ikke
viser mig som en ren Sinke, naar der er Tale
om praktiske Spørgsmaals Behandling. — Herre
Gud, det er jo saa rimeligt, hvis Du engang
imellem ' er tilbøjelig til at tænke: „Han har
Tanker, og jeg elsker hans ideelle Natur; men
hvad skal det blive til? Han passer dog ikke ret
for denne Jord.“ —
Skal jeg være ærlig, min egen Elskede, saa
glæder denne lille Sejr mig navnlig for Din
Skyld; for Dine Fødder nedlægger jeg derfor
min Ros. —
Saa Farvel! — Paa Torsdag tager S o p h u s
og jeg os Paaskeferie og komme i Forening over
til Eder — han til Eder Alle — jeg til Dig. —
Kjøbenhavn, u te April 1869.
— — — — — Som Du maaske véd, har
A n d e r s e n nu i fem Aar skullet males af
B 1o c h ; men det er hidtil blevet til Intet. Kort
før jeg rejste, kom han saa fortvivlet til mig og
sagde en hél Del, hvis Mening var den, at han