369 / 499
3 6 1
mit Hoved. Staar den i Forbund med Gjen-
standen for disse Ord, selv saa flygtig og med
glimrende Spil paa sine Vinger? — Nu fløj den
i Lyset og kom til Skade. Jeg sender Dig den
som et lille Minde. Den er dog saa smuk og
dens Vinger saa klare.
Jeg har da idag været i Holte, Søllerød og
Nærum. — Vejret var dejligt hele Formiddagen,
og jeg glædede mig ret over Udsigten paa
Søllerøds stolte Banker. —
Imorgen tidlig beser jeg ret den lille By her,
tager derpaa til Rungsted, derfra til Vedbæk; jeg
maa være tilbage i Kjøbenhavn imorgen Aften,
da jeg har Vagt paa Kontoret.
Og saa sender jeg Dig da min inderligste
Tak for Dine to sidste smaa Breve, som vel til
sammen kunne regnes for et stort. Nu, naar
jeg gaar et eller andet Sted ude i Byen, har jeg
godt af at have den Fornæmmelse med mig, at
jeg har noget Hyggeligt derhjemme, hvorefter
jeg kan længes, og som vil gjøre mig det godt,
naar jeg vender tilbage. Du selv kan jo endnu
ikke bringe mig denne Fornæmmelse; men at
dine Breve kunne gjøre det, lærte jeg af det
sidste. Jeg glædede mig til at komme hjem,
fordi jeg vidste, det var i min Stue og vilde
tage imod mig. Dejligt er det at faa Breve, som