355 / 499
347
en Prædiken1) om „de syv Saligheder“, da synes
en saadan Tale mig ikke at være tilforladelig, og
lige overfor samtlige saadanne nærmere Bestem
melser kan jeg ikke værge mig for den An
skuelse, at Menneskene dog ere smaa og altid
vise Tendens til at være smaalige. —
Idag skinner Solen, Skyerne fare let henover
Himlen, og Røgen fra den store Brænderiskorsten
her lige overfor driver som en mørkere og nær
mere Sky i samme Retning som de lyse og lette
ovenfor2). En Flok Duer kredser omkring og
har travlt. Det er, som om der er et vist For-
aarspræg over Luften, og de mørke, tunge Huse
staa saa grimme og rage op mod den fyse
Himmel. — Hils Bækken i Anlægget: nu maa
Du begynde at gaa tit derned og se, om det
ikke vil til at grønnes omkring Vandets Bred, og
om de grønne Knopper ikke tænke paa at skyde
sig frem af de tørre og sorte Kviste. Dette Syn
giver Glæde og Haab, og Du forstaar jo at se
derpaa og da at vende hjem og at bringe lyse
Tanker tilbage til Din lille Stue. — — — — —
J) i Frelsers Kirke paa Christianshavn.
2) F r e d e r i k v a r n e m lig fly tte t b o rt fra sin kjæ re „h o ff-
m annske“ B o lig i A m a lie g a d e ; den m anglede S o l, og
efte r denne læ ngtes h a n, lig e so m hans S undhed fo rd re d e
den. H an boede n u i St. K ongensgade N r. 43, 3dje Sal.