FrederikBøgh

heden — som hos os f. Ex.“ — — Er det ikke

smukt og rigtig sagt?“

Frederik arbejdede meget og temmelig an-

strængende hele dette Efteraar og om Vinteren; kun

Juletiden bragte lidt Afvexling og Hvile for ham;

vi samledes da atter paa Frederiksgave, i Gam-

tofte og i Assens.

( l ' i l m ig .) K jø b e n h a v n , d. is te F e b ru a r 1869.

— — — — Da jeg igaar Aftes gik fra

H e n r i q u e s ’ s, fulgte jeg medJe r i c hau , og vi

gik os en lille Tur. Han fortalte mig, at han

havde om Formiddagen været i Kirke hos

Gr un d t v i g , og dennes Prædiken, som han

meddelte mig, interesserede mig en hél Del. Du

véd, det var Evangeliet om Sædemanden. Noget

Korn faldt paa Stengrund, noget mellem Torne,

noget bar ringe Frugt, noget mange Fold. —

Saa siger G r u nd t v i g , at vi altsaa her af

Herrens egen Mund have Bekræftelse paa, at der

er forskj ellige Grader i Saligheden. (Jeg kan nu

rigtignok ikke se, at Lignelsen indeholder Be

rettigelse til at statuere dette; — men videre!)

Han sammenlignede da den himmelske Salighed

med den jordiske Kjærlighed, og denne Ide er

det, som har interesseret mig, fordi jeg selv,