FrederikBøgh

3 3 8

Digterens Glæde er vel højere; men har ethvert

Menneske dog ikke en beslægtet, for ham ligesaa

fuld Glæde i det alvorlige Arbejde, som vinder

Sejer? — — — — — — -----------— — ----------

K jø b e n h a v n , d. 7de O k to b e r 1868.

— — — Jeg føler mig syg og ilde tilpas

i denne Tid. Maaske er det Efteraarets Komme,

som gjor sin Indflydelse gjældende. Under disse

Omstændigheder har det været mig me g e t van

skeligt at skrive min Fortælling1), og navnlig,

fordi den lette, pikante Tone, som denne fordrer,

svarede saa lidet til min egen Sindsstemning. —

Hvad der stundum kan gaa saa let som Fod i

Hose sniger sig til andre Tider med Sneglefjed.

Og nu maa jeg til Slutning finde mig i den

Kjedsommelighed, at Resten af Fortællingen ikke

kan blive trykt samlet paa Søndag; den er

for stor og maa derfor deles i to paafølgende

Nummere. — — — — -----------------— — — —

14de O k to b e r.

— Du vil høre Lidt om mit Liv. Ja,

der er saa Lidet at fortælle Dig herom. Jeg om-

gaas saagodtsom Ingen.

I denne Tid er jeg

’ ) „

M a n c h e tte rn e

tr y k t i „Illu s tre re t T id e n d e “ N r. 471,

47Z og 473.