342 / 499
334
til Dig, som jeg her har gjort det. Jeg har
været ærlig imod Dig. Jeg har aldrig haft det
saa godt hos Dig som i Sommer, og derfor
takker jeg Dig; thi Du er Skyld i, at jeg var
hjemme, følte mig blandt mine Egne. —
Paa Torsdag er E l i s a hos Dig, giv hende
et Kys fra mig, og vær rigtig god imod hende.
Hvor jeg vil længes og føle mig ensom! Paa
denne Dag blev dog min højeste Lykke og
bedste Glæde født til Verden.
Da ville Du
og jeg mødes i Taknemmelighed mod Gud.
Hils Alle.
Din hengivne
F r ed e r i k B ø g h.
F re d e riksg a ve , d. 5te O k to b e r 1868.
Min kjære Svigersøn!
Da jeg i denne Nat saa levende kom til at
tænke paa Dig og paa Dit mig saa kjære Brev,
saa ledsagede de Ord mine Tanker: „Snart i
Sorrig, snart i Glæde — altid fuld af Haab og
Tro.“ Du vil ikke forundre Dig over, at det var
Følelser, blandede med Vemod, der greb mig
ved Læsningen af Dit Brev; men jeg kan med
Glæde sige, at min Stemning var og er fuld af
Tro og Haab i sand Kjærlighed. Jeg har bedet
til den gode Gud, der dannede Dit Hjærte saa