FrederikBøgh

336

Alt, hvad der kan interessere Dig herfra; kun

maa je g sige Dig, at naar Solens Brydninger

gaa over den pragtfulde Efteraarsdragt, som

Skov og Have nu har — og jeg finder hele Na

turen her saa henrivende under den lyse, klare

Efteraarshimmel — da udbryder jeg ofte: „O,

gid dog B ø g h stod hos os her og saa al denne

Skjønhed“. — Hvor gjærne vilde jeg kunne

kaste en Lysstraale ind i Dit Liv, min unge

Ven! Jeg véd, den vil komme, naar Du og

hun, der formaar at bringe saa megen Glæde

med sig, kunne leve daglig sammen. Men for

at dette kan ske, maa vi jo bede om Helbred og

Styrke for Dig og Taalmod til at arbejde Dig

gjennem disse trange Tider. Du maa være ved

godt Haab, det giver Styrke — Gud forlader

ikke Den, som stoler f ul dt paa ham. Denne

Tillid giver Kraft. Du véd, jeg kan tale af Er

faring. Lev da vel, og modtag disse Linjer i

Kjærlighed fra Din trofaste Svigermoder

Cha r l o t t e Plum.

( T ii m ig .) K jø b e n h a v n , d. 19de S e p te m b e r 1868.

— Digteren O. C. Lund kom op til

mig igaar; jeg læste et længere Digt for ham af

W e l h a v e n : „Til en uerfaren Digter“ , og der-

paa faldt vi hen i en alvorlig Samtale om Kjær-