FrederikBøgh

339

0fte _ mest i Forretninger — sammen med

. C. Lund og undertiden ogsaa med Emi l

og Carl Bl och. Forresten lever jeg i Ensom

hed, læser mine Bøger, skriver — og digter

stundum, naar jeg kan det. Efterat sidste Af

deling af „

Manchetterne

“ nu er færdig, har jeg

taget fat paa et Bidrag til „Fremtidens Nyaars-

gave“ , som rimeligvis bliver et større Digt, jeg

har haft liggende. Du kjender det vist ikke; det

er skrevet i 1860, og det trænger til betydelig

Omarbejdelse. Lund finder det ypperligt. —

At Du skal græmme Dig over, man ikke

synes om „

Manchetterne

“ , gjør mig virkelig

ondt; til Din Trøst vil jeg da sige Dig, at man

her i Byen finder Kompositionen interessant lagt

og Novellens Form pikant og morsom. Jeg selv

har heller ikke Tvivl om, at der i denne For

tælling (maaske mest i dens sidste Afdeling) er

virkelig Poesi. Du, som jeg, maa efterhaanden

komme saa vidt, at Du med en vis Letsindighed

hører paa Omverdenens Domme — ellers bliver

det Dig for pinefuldt at være min Kone. De

Allerfleste ere jo ikke i Stand til at dømme om

et literært Produkt, hvis Fortjeneste er en vis

fin Kunst, hvorfor kun Faa have Blik. — — —