![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0351.jpg)
3 4 3
som jeg tror at have sagt Dig, ofte har fundet
Analogi mellem det Erotiske og det Religiøse. —
Ligesom Kjærlighedens jordiske Lykke har saa
mange Nyancer, hos de Forskj ellige realiseres
saa forskjelligt, saaledes kan Saligheden ogsaa
være mere eller mindre fyldig og indholdsrig.
Tanken er original som Tema for en Prædiken.
Jerichau sagde, den havde været i høj Grad
lyrisk og saa sanselig i Udmalingen, at han flere
Gange tænkte: „Hvorledes skal det dog ende?
det gaar dog aldrig an!“ — Det er jo ganske
vist ogsaa hidtil noget Usædvanligt, at en Præst
henter sine Billeder fra den Situation, hvori „en
Mand hviler i sin Hustrus Favn“ . Jo inderligere,
mere selvfortabende hans Kjærlighed dér kan
klynge sig til hendes og den ydre Forening kan
blive et rent Udtryk for den indre, desto mere
lader hans Kjærlighed sig benytte som Billede
for den højeste himmelske Salighed. — „Det var
jo dog kun ringe Sæd, som faldt i god Jord“ —
gjælder dette ogsaa om den jordiske Kjærligheds
Sædekorn? Du véd, at vi ofte ved Betragtning
af Livet have fundet dette, som altsaa ogsaa
Grundtvig maa mene, naar han vil fastholde
hele Lignelsen. Mærkværdig nok er denne Tanke
om Grader i Saligheden mig omtrent ny; den
har jo ganske vist Noget, som tiltaler Fornuften.