FrederikBøgh

3 4 3

som jeg tror at have sagt Dig, ofte har fundet

Analogi mellem det Erotiske og det Religiøse. —

Ligesom Kjærlighedens jordiske Lykke har saa

mange Nyancer, hos de Forskj ellige realiseres

saa forskjelligt, saaledes kan Saligheden ogsaa

være mere eller mindre fyldig og indholdsrig.

Tanken er original som Tema for en Prædiken.

Jerichau sagde, den havde været i høj Grad

lyrisk og saa sanselig i Udmalingen, at han flere

Gange tænkte: „Hvorledes skal det dog ende?

det gaar dog aldrig an!“ — Det er jo ganske

vist ogsaa hidtil noget Usædvanligt, at en Præst

henter sine Billeder fra den Situation, hvori „en

Mand hviler i sin Hustrus Favn“ . Jo inderligere,

mere selvfortabende hans Kjærlighed dér kan

klynge sig til hendes og den ydre Forening kan

blive et rent Udtryk for den indre, desto mere

lader hans Kjærlighed sig benytte som Billede

for den højeste himmelske Salighed. — „Det var

jo dog kun ringe Sæd, som faldt i god Jord“ —

gjælder dette ogsaa om den jordiske Kjærligheds

Sædekorn? Du véd, at vi ofte ved Betragtning

af Livet have fundet dette, som altsaa ogsaa

Grundtvig maa mene, naar han vil fastholde

hele Lignelsen. Mærkværdig nok er denne Tanke

om Grader i Saligheden mig omtrent ny; den

har jo ganske vist Noget, som tiltaler Fornuften.