340 / 499
332
hans Hjælp, altsom jeg mere udvikler mig og
kommer til Klarhed, kan blive Mere for Dig, i
Sandhed blive
Din Mand.
K jø b e n h a v n , d. 13de S e p te m b e r 1868.
Min kjære Svigermoder!
Lige siden jeg rejste fra Landet, har jeg tænkt
at skrive til Dig, ikke blot i den Hensigt at takke
Dig for i Sommer, for mit Ophold i Dit Hus; nej,
fordi jeg virkelig havde Trang til at skrive, fordi
jeg følte, at jeg var i Stand til at kunne tale lige
ud af Hjærtet til Dig. — Nu forleden skrev
El i s a , at Du havde Lyst til at sende mig Brev,
og jeg skammede mig over, at jeg ikke allerede
havde faaet skrevet. Dette, at Du havde haft
Lyst til at tale med mig, var mig imidlertid alle
rede en Glæde, idet det bestyrkede mig i, at det
Indtryk, jeg havde faaet af mit Sommerophold
hos Dig, er rigtigt. — Det forekommer mig nem
lig, at vi To i denne Sommer ere komne hin
anden nærmere end nogensinde før. Jeg har
ofte med stor Beklagelse følt, i hvor høj Grad
vi ere forskjellig anlagte af Naturen; jeg har
haft Agtelse for Dig og fundet store Sider i Din
Karakter, som jeg i høj Grad har sat Pris paa.
Men det Bedste har jeg dog savnet; jeg har