![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0335.jpg)
327
Du ønskede, at Pokker maatte tage mig,
og se, det skete, da Du bad derom.
Spidsborgerligt er nu mit Element;
om mulig kan jeg ende som Agent.
( T il m ig .) K jø b e n h a v n , 7de S e p tb r. 1868.
-------------------- Igaar, Søndag, trængte jeg
til at komme i Kirke, gik da til Gr u n d t v i g og
blev virkelig opbygget ved Gudstjenesten. Evan
geliet var om den barmhjærtige Samaritan, der
kom og hjalp ham, som var falden blandt Rø
vere. Samaritanen, som er Kristus, viser sig
som den Barmhjærtige, der ikke blot afhjælper
øjeblikkets Nød, men ogsaa i Fremtiden sørger
for den Syge. Det gjælder da at tro paa dette,
„troskyldigen og trohjærtigen at sætte sin Lid til
ham, der baade har Magt og Vilje til at hjælpe“,
ikke at mene, at man selv kan hjælpe sig; thi
Alle ligge vi som hin Udplyndrede og Syge;
men at holde fast derpaa, at N a a d e n kun kan
hjælpe, som den ogsaa kjærlig vil hjælpe Hver,
som giver sig fuldt hen til Hjælpen. — — — —
K jø b e n h a v n , 9de S e p tb r. 1868.
Min elskede Pige!
Tit, naar jeg i de sidste Aar har været alene
her i Byen, har jeg tænkt i mit Mismod, om det