FrederikBøgh

325

skjæmtefulde Digt, som blev sendt til hans Kon

tubernal paa Eh i e r s Kollegium: Medicineren

Kabel (nu Læge paa Bornholm). Min Broders

Venner fik da først ved Digtet Underretning om

hans forandrede Livsstilling:

Saa uberegnelig som Vaarens Vinde,

saa vexlende som Vejret i April

er Menneskenes Lod, og ingensinde

vi véd hvad op med næste Dag vil rinde;

snart træffes vi af Sorgens tunge Pil,

snart lysner Himmelen ved Lykkens Smil,

snart hvile vi, og snart afsted vi rives,

snart sygne vi, og snart vi atter trives.

Hvad mon vel denne høje Tale gjælder?

Hvorfor er han saa vis, saa ræsonnabel?

Aa, ser Du, Sagen er, min kjære Ka b e l ,

at hvad jeg her i dette Brev Dig melder

Du .muligvis vil anse for en Fabel,

hvis lidt højtidelig jeg ej fortæller.

Saa frem med Sproget, døm om min Forbrydelse;

af megen Tale kommer kun Fortrydelse.

Jeg har forladt Mi n e r v a s muntre Sønner,

Merkur er vorden nu min Fremtidsgud,

han, alle andre Guders Sendebud,

med Lykkens Krans min Isse snart belønner;