FrederikBøgh

321

2den M a j.

---------------- — — Saa igaar Aftes ankom jeg

Kl. 9 til Frederiksberg Slot til Or l a L e hma n ns

glimrende Bal. Værten stod netop ved Døren, da

jeg kom; han førte mig ind i Selskabssalen lige i

Armene paa Mads Pagh Bruun, med hvem jeg

fik mig en Samtale. — Der var jo en Masse af

mine Bekjendte, og jeg følte mig strax meget

vel tilpas. Inden Bordet dansede jeg saa godt

som ikke, men gik omkring og smaasnakkede

og saå paa den prægtige Sal, fuld af smukke

Malerier, af de skjønneste Planter og af en

Masse smukke og glade unge Damer, blandede

med Herrer, som gjennemgaaende udmærkede

sig ved karakteristiske og intelligente Ansigter

— alt Dette glimrende belyst.

Maaltidet var

rigt, navnlig med Hensyn til Vinen. — Jeg havde

Frøken S. tilbords, en meget rar og naturlig

Pige (fra Landet). Vi befandt os godt og lige

frem sammen.

Men nu kommer det Værste,

min egen Elisa! Fru B. havde hele Aftenen vist

mig en vis Opmærksomhed; nu efter Bordet kom

vi sammen og vare for Fremtiden uadskillelige.

Jeg var under de følgende Danse stadig hendes

Herre; Alle bestormede hende, men hun svarede

dem: „Nej, han er min Herre.“ Hun danser

ganske ualmindelig godt, med en stor Sans for