FrederikBøgh

317

„Jeg skriver Stort, og jeg skriver Smaat,

og Alting skriver jeg lige godt.“

Jeg tænker mig da i Fremtiden, naar jeg har

Dig inde i Stuen ved Siden af, kommer jeg ind

til Dig og giver Dig et lille Uddrag — Dig alene

— af hvad jeg har læst, meddeler D ig et eller

andet lille Træk, som ret betegner den Forfatter,

jeg har studeret. Som Du véd, har jeg nu i sex

Timer læst Jung Stilling. Kom hen til m ig, saa

skal jeg fortælle Dig Noget, som ret ligner ham.

— Han ligger paa sit Dødsleje, og da kommer

hans næstældste Datter ind til ham o g beder

ham, at han og hans tidligere afdøde Hustru

ville bede til Gud for deres Efterladte. — Denne

Anmodning, synes m ig, ligner lidt de religiøst

overspændte Damer. — Da svarer Stilling: „„Ja,

vi maa nu først s e , hvordan Skik og Brug er i

Himlen, saa skal vi nok bede for Jer.““ —

Medens jeg nu havde været ude, agtede

Fru J e r i c h a u at besøge m ig; hun har malet

en hel Del af her paa et Stykke Papir om , at

jeg skal komme til Middag der idag og hjælpe

hende med en Mængde Arrangements til en Maske

rade paa Mandag. Jeg er fortvivlet derover, har

ikke Lyst eller Tid til Noget af den S lag s, og

dog kan jeg vel, naar det kommer til Stykket,

ikke blive fri for at være med. — N e j, det er